Velkommen til min blog, og glædelig jul til Jer der kommer indenfor. Jeg har lagt et lille diasshow nederst på siden, med billeder fra Færøerne. Jeg glæder mig til at besøge de smukke øer i uge 4 og møde "gamle" færøske venner.
Ugens største udfordring var, at få uploaded billeder på Flickr. Det vist sig heldigvis bare, at vejledningen ikke passede helt, og at jeg havde fået lagt billeder i mit online fotoalbum. Et af dem var fra indvielsen af vores børnehavebibliotek i Bislev. Julekortet får jeg vist ikke prioriteret. Arbejdede lidt videre med LiberyThing. Fandt perspektiver i at ajourføre biblioteket som arbejdsredskab for mig selv i fremtiden. Desuden fandt jeg ud af hvordan jeg lægger bøger mauelt ind. Jeg prøvede også at ændre mit valgte danske bibliotek, men det lykkedes ikke lige. Jeg vil senere prøve om jeg kan vælge Bibliotek.dk.
Så fik jeg oprettet min web bogreol. I denne uge var der ingen problemer med oprettelse - heldigvis. Jeg tror ikke, at jeg vil komme til at bruge LibaryThing som inspiration. Inspirationen mangler ikke - kun tiden!! Fremover vil jeg prøve at få lagt nye titler ind, som jeg får læst. Det bliver en blandet landhandel, da jeg også læser en del børnebøger.
Unik chance - tja!! I første omgang tænket jeg - YES!!. Wikipedia er et meget kendt og brugt arbejdsredskab i min "Olivia dagligdag". Faktisk går der ikke en uge, hvor jeg ikke bruger den. Fint nok, at komme ind bag siden og få indsigt i hvordan den beriges. Men let blev det slet ikke. Jeg kunne ikke få adgang, fordi computeren blev ved med at melde fejl. En anden computer blev brugt med samme resultat. Nå, så måtte jeg bruge min computer derhjemme og vupti 1-2-3 blev jeg bruger. Jeg havde nok opgivet før, hvis det ikke lige netop var konceptet 23 ting.
Ugens opgaver med web-kontor-tjenester blev løst rimeligt hurtigt. Mulighederne i tjenesten blev afprøvet, og det er helt fint at have kendskab til at gemme sine dokumenter, således at man selv kan redigere i dem, selvom man sidder ved en computer et helt andet sted, eller at dele dem med andre. Umiddelbart tror jeg ikke, at jeg kommer til at bruge tjenesten nu. Men hvem ved, måske opstår der en oplagt opgave, hvor tjenesten vil være fin at bruge.
Her ser I to centrale bøger, som jeg brugte i de tre "Book en børnebibliotekar" arrangementer som jeg har deltaget i.
Bookmarking kan jeg bruge det til noget? Jo, sandelig, fandt jeg ud af. I arbejdet med Olivia bruger jeg ofte de samme sider. Nogle af de mest brugte lagde jeg ind som Bookmarks. Allerede i dag vil jeg sikkert komme til at bruge nogle af bogmærkerne.
Ugens opgave var dejlig let at gå til, da jeg tidligere havde lavet min egen iGoogle. Jeg fik redigeret på siden, og ændre på farver osv. Ellers har ugens tema for mig været, mit foreløbige "sidste" besøg i de børnehaver i vores betjeningsområde, der har ønsket: Book en bibliotekar. Jeg besøgte Børnehaven Ygdrasil i Gistrup. Der var mødt ca. 50 forældre og pædagoger op denne mørke efterårsaften.
Hurra. Efter én uges ferie var mandagens første arbejdsopgave IKKE 23 ting, men et arrangement for Børnehaven Korevej 2. Trylleklovnen Migu tryllede, lavede bugtaling og meget sjov. Alle børn og voksne fik på denne måde startet ugen på en legende god og sjov måde. Lidt senere dukkede de 23 ting så op. Jeg fik lavet ugens opgaver hurtigt, og vil helt sikkert gå hjem og lave nogle abonnementer på RSS Newsfeeds på hjemmesider som jeg ofte "besøger".
Ugens opgaver var Google Talk og Meebo. Jeg fik oprettet dem uden problemer. Google Talk bliver helt sikkert den Instant Messaging som jeg kommer til at bruge.
Så kom jeg til det sjove, og det var at chatte med kollegaerne. Det fik vi meget grin ud af. Set i lyset af, foredraget med skuespiller Brian Hansen, så var vi rigtig sunde i det tidsrum, netop fordi fik fik grinet så meget.
Stemningen i afdelingen summer! Mange kolleger arbejder på samme tid som jeg, med de første opgaver til 23 ting. Det er helt fint at komme igang, jeg havde været lidt inde og se på hjemmesiden tidligere, men det giver altid mere at få fingerne på tasterne selv. Jeg er positiv over for at arbejde selvstændig på denne måde, og glæder mig til at blive klogere på rigtig mange ting igennem ugerne der kommer. Erna
Jeg arbejder 25 timer pr. uge som bibliotekar i Bogbusafdelingen. Arbejdet er afvekslende, fordi jeg har meget forkellige arbejdsopgaver. Grundelementet i mit arbejde er publikumsarbejdet på udlånsvagterne i vores 3 bogbusser. Jeg arbejder også med udadvendt virksomhed f.eks. arrangementsvirksomhed og biblioteksorienteringer til forskellige målgrupper. Spørg Olivia er også en af mine interessante arbejdsopgaver. Her kan jeg hver uge følge hvilke spørgsmål, der interessere en langt række børn