mandag den 22. oktober 2007
Tilbage efter ferie
Hurra.
Efter én uges ferie var mandagens første arbejdsopgave IKKE 23 ting, men et arrangement for Børnehaven Korevej 2. Trylleklovnen Migu tryllede, lavede bugtaling og meget sjov. Alle børn og voksne fik på denne måde startet ugen på en legende god og sjov måde.
Lidt senere dukkede de 23 ting så op. Jeg fik lavet ugens opgaver hurtigt, og vil helt sikkert gå hjem og lave nogle abonnementer på RSS Newsfeeds på hjemmesider som jeg ofte "besøger".
fredag den 12. oktober 2007
IM og dagens gode grin
Ugens opgaver var Google Talk og Meebo. Jeg fik oprettet dem uden problemer. Google Talk bliver helt sikkert den Instant Messaging som jeg kommer til at bruge.
Så kom jeg til det sjove, og det var at chatte med kollegaerne. Det fik vi meget grin ud af. Set i lyset af, foredraget med skuespiller Brian Hansen, så var vi rigtig sunde i det tidsrum, netop fordi fik fik grinet så meget.
onsdag den 3. oktober 2007
23 ting kom rigtig igang i bogbusafdelingen i uge 40
Stemningen i afdelingen summer! Mange kolleger arbejder på samme tid som jeg, med de første opgaver til 23 ting.
Det er helt fint at komme igang, jeg havde været lidt inde og se på hjemmesiden tidligere, men det giver altid mere at få fingerne på tasterne selv.
Jeg er positiv over for at arbejde selvstændig på denne måde, og glæder mig til at blive klogere på rigtig mange ting igennem ugerne der kommer.
Erna
Abonner på:
Opslag (Atom)