tirsdag den 22. januar 2008

Video, myspace, youtube på nettet

http://www.youtube.com/watch?v=T2YN3irK1N8
Super, jeg lyttede til spændende musikgrupper. Jeg fandt også nogle aktuelle svømmevideoer på VodPod. Dem findes der nemlig ikke ret mange af. Mine svømmeglade drenge vil helt sikkert synes om dem, når jeg viser dem frem. Ugens opgaver har helt sikkert relevans både professionelt og privat. Endnu engang kan jeg se brugbarheden i min ugentlige Olivia arbejde. Men det er også fedt at vide noget om video, myspace og youtube, i det daglige udlånsarbejde. Selvsagt er det også godt at vide noget om, hvad der interessere især min ældste på 14 år.

Video, myspace, youtube på nettet

http://vidsearch.myspace.com/index.cfm?fuseaction=vids.individual&videoid=219666
Fandt nogle rigtig gode svømmevideoer, som helt sikkert vil interessere mine svømmeglade drenge. Jeg sad faktisk selv, og og blev helt interessert i selv at få en bedre teknik. Som altid ser der det let ud, når man ser sportsudøvere udføre en sportspræstation. Det ser vildt godt ud, når der bliver filmet under vandet.

søndag den 20. januar 2008

Musik, podcasting og lyd på nette


Erfaringerne fra første uges opgaver i 2008 har rodfældet sig og bliver først formidlet nu. Artiklen som jeg skrev med Birgitte, til forsiden på 23 ting, skulle først være helt færdig.
En aften lånte jeg "hørebøffer" af en af mine drenge, og til deres forundring var det mig, der sad opslugt i musikkens verden. Ret skal være ret, de kom flere gange og så til mig, for kunne det passe, at deres mor sad fortabt for omverdenen og lyttede!!
Deres intuition var rigtig, jeg var opslugt på den nysgerrige måde. For der åbnedes en indgang til det, jeg så ofte havde set dem gøre. 23ting viste vejen og jeg fik indsigt og en platform, for nu vidste jeg også noget om hvad man kunne og hvordan - SÅDAN.
Platformen står jeg på nu, og jeg har mulighed for at benytte den fremover. Realistisk set bliver jeg nok ikke den mest aktive på dette område, men det passer mig fint, at jeg fik indsigt og udsigt i musik, podcasting og lyd på nettet.

tirsdag den 8. januar 2008

Indlæg til 23 ting

Julefreden var ved at sænke sig i afdelingen. Lånerne havde juetravlt, men heldigvis havde en del også tid til at besøge os i bogbusserne.
Som et lyn fra Gerhards kontor kom opfordringen til at skrive et indlæg om 23 ting til forsiden.
Birgitte og jeg greb udfordringen, og vi blev også hurtig enige om, at her kunne vi bruge noget vi havde lært i 23 ting - nemlig at dele et dokument. Da vi er på kontoret på skiftende tider, så kunne vi arbejde på dokumentet, når vi hver især havde tid. Det blev en spændende arbejdsproces, for vi skrev, rettede og tilføjede ting til dokumentet når vi havde tid. Til sidst delte vi også dokumentet med kollegerne, og flere skrev med på det.
Her var en meget brugbar ting fra 23 ting, som vi ikke i første omgang havde set værdien af. Pludselig blev det både spændende og sjovt, for havde andre skrevet videre og hvad havde de skrevet?